
Hf-enkeltfag
På Hf-enkeltfag er der optag indtil kursusstart eller afhængig af pladser. Som enkeltfagskursist kan du følge et eller flere gymnasiale fag på samme tid. Du har på denne måde mulighed at vælge lige netop de fag , du mangler eller sammensætte en fleksibel fuld hf eksamen i dit eget tempo fx sideløbende med et arbejde.
Til visse uddannelser kan du nøjes med enkelte fag på gymnasialt niveau, og du kan på denne måde kvalificere dig til en uddannelse. Udover enkeltfag kan du også følge Hf-uddannelsespakker på HF & VUC Vest eller tage en fuld hf på 3 år med HF & VUC Vests fleksible enkeltfagsmodel.
Fagudbud på Hf-enkeltfag
Billedkunst C
Biologi C
Biologi er et naturvidenskabeligt fag, hvor undersøgelser og eksperimenter i såvel laboratoriet som naturen skaber grundlag for indsigt i de biologiske systemers kompleksitet og mangfoldighed.
Biologi tager udgangspunkt i videnskabsfaget og beskæftiger sig med de levende organismers indbyrdes samspil, med deres relationer til det omgivende miljø og med betydningen af menneskelig aktivitet, herunder mulighederne for bæredygtig udvikling lokalt og globalt. Faget omhandler biologiens praktiske anvendelse og perspektiver i tilknytning til den bioteknologiske udvikling, sundhed, miljø og naturforvaltning.
Biologi B
Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet som i naturen. I det almene gymnasium tager faget udgangspunkt i videnskabsfaget, og det er præget af udviklingen inden for moderne biologisk forskning og bioteknologi.
Dansk C
Dansk A
Design & Arkitektur C
Design og arkitektur ses som afhængige af tid, sted, kultur og samfund, og viden herom medvirker til at styrke fagets almendannende og studieforberedende dimension.
Faget baseres først og fremmest på projekter, der integrerer praktiske og teoretiske dimensioner. Gennem fagets praktiske dimension får eleverne indblik i og erfaring med processer, der er principielt identiske med dem, der indgår i designere og arkitekters daglige arbejde.
Designanalyse er det element, der etablerer sammenhæng mellem fagets praktiske og teoretiske side.
Med analyser i forskellige faser af den praktiske designproces kvalificeres en forståelse for professionelt design og arkitektur som proces og resultat, ligesom analyse af professionelt udformet design og arkitektur skærper en bevidsthed om designprocessen i praksis.
Engelsk 0B
Engelsk C
Engelsk CB
Engelsk BA
Erhvervsøkonomi C
Fysik C
Fysik CB
Geografi C
Geografi benytter sig af naturvidenskabelige metoder, hvor viden, begrebsforståelse og kundskaber udvikles gennem vekselvirkning mellem på den ene side observationer og eksperimenter og på den anden side teori og modeldannelse. Faget beskæftiger sig med såvel lokale, regionale som globale mønstre og forskelligheder og deres forklaring. Faget danner udgangspunkt for forståelse og erkendelse af fænomener i naturen og for forståelse af samspillet mellem mennesket og dets omgivelser.
Faget har en anvendelsesorienteret dimension og inddrager geografisk viden til at skabe en sammenhængende indsigt i problemstillinger med naturvidenskabeligt indhold.
Faget giver geofaglig baggrund for stillingtagen til aktuelle samfundsmæssige problemer med naturvidenskabeligt indhold og for uddannelsesvalg.
Historie 0B
Idræt C
Kemi C
Det er essentielt for kemifaget, at kemisk viden og begrebsforståelse udvikles gennem vekselvirkning mellem teori, modeller og eksperimenter.
Kemi CB
Matematik C
Når hypoteser og teorier formuleres matematisk, vindes ofte ny indsigt. Den udbredte anvendelse af matematik og matematiske metoder til modellering og problemløsning bunder i fagets potentiale til at indfange og beskrive, hvordan mange vidt forskellige fænomener grundlæggende opfører sig ensartet. Gennem abstraktion og anvendelse af logik bliver bagvedliggende fælles strukturer og lovmæssigheder tydelige og brugbare.
Matematik CB
Når hypoteser og teorier formuleres matematisk, vindes ofte ny indsigt. Den udbredte anvendelse af matematik og matematiske metoder til modellering og problemløsning bunder i fagets potentiale til at indfange og beskrive, hvordan mange vidt forskellige fænomener grundlæggende opfører sig ensartet. Gennem abstraktion og anvendelse af logik bliver bagvedliggende fælles strukturer og lovmæssigheder tydelige og brugbare.
Matematik BA
Musik C
Psykologi C
Psykologi CB
Religion C
Faget omfatter religionernes oprindelse, deres historiske udvikling, deres nutidige skikkelser og deres virkningshistorie. Fagets perspektiv er globalt. Religionernes rolle for europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse tillægges særlig opmærksomhed.
Der arbejdes primært med tekster. Herudover indgår andre former for kildemateriale.
Samfundsfag BA
Samfundsfag 0B
Samfundsfag C
Samfundsfag CB
Spansk 0B
SSO og Eksamensprojekt
Hvem skal skrive SSO og eksamensprojekt?
Enkeltfagskursister, der er ved at færdiggøre, hvad der svarer til 2-årigt hf skal skrive SSO: Større skriftlig opgave og eksamensprojekt. Her får du mulighed for at fordybe dig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område.
SSO: Større skriftlig opgave
SSO er en selvstændig opgave med det formål at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område. Opgaven er individuel og kan udarbejdes i 1-3 fag, hvoraf mindst et af fagene skal være på B-niveau. Du skal følge det pågældende B-niveau fag eller have aflagt prøve i det. Karakteren tæller 1,5.
Emne for opgaven
Du vælger selv et emne for din opgave, men vær opmærksom på, at opgaven ikke må baseres på noget, du har haft i undervisningen eller tidligere har skrevet opgave om, men det må gerne være i forlængelse deraf. Kontakt din faglærer så snart du har en ide til et emne.
Vejledning og opgaveformulering
I starten af november tildeles du en vejleder i det/de fag, som indgår i din SSO. Din vejleder skriver din opgaveformulering på baggrund af vejledningsprocessen. Det er derfor vigtigt, at du tidligt kommer i gang med et godt vejledningsforløb. I dette forløb er det dig, der tager initiativet.
Optagelseskrav
Der er flere måder at opfylde adgangskravene til hf-enkeltfag
Kriterierne og regler for optagelse på hf-enkeltfag
Optagelse kan tidligst finde sted 1 år efter, at ansøgeren har afsluttet 9.klasse eller har gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Elever, der efter 9.klasse er fortsat i 10.klasse, kan tidligst optages 1 år efter, at de er udskrevet af 10. klasse.
VUC Vest afgør ud fra en vurdering af ansøgerens faglige kvalifikationer – 9.kl., 10.kl. eller FED-niveau på VUC samt øvrige forudsætninger, om en ansøger kan optages.
Fuldt hf-bevis og vægtning af karakter
Sådan få du et fuldt hf-enkeltfagsbevis
VIGTIGT at læse, før du udfylder: På VUC Vest kan du få udstedt et fuldt hf-bevis (opnået via enkeltfag). Dette sker dog IKKE AUTOMATISK, og du skal udfylde, underskrive og aflevere denne blanket for at få udstedt et fuldt hf-bevis. Det er dermed dig, der er ansvarlig for at gøre administrationen på VUC Vest opmærksom på, at du er færdig med din uddannelse, og at du ønsker et fuldt hf-bevis baseret på dine enkeltfag. For at kunne samle alle karakterer på et fuldt bevis skal alle tidligere udstedte originale enkeltfags-beviser afleveres eller slettes. Der må ikke foreligge to originale beviser på samme prøve. OBS: Du skal bruge et samlet bevis for at søge ind på en videregående uddannelse.
Har du ikke aflagt dine prøver på VUC Vest, skal du aflevere original dokumentation for de prøver, du har aflagt på andre institutioner. Dette kan du gøre i form af enkeltfagsbeviser eller en stemplet og underskrevet udskrift af eksamensprotokollen fra den pågældende institution.
VUC Vest udsteder hf-beviser med den kombination af obligatoriske fag og valgfag, der sammen giver det højest mulige gennemsnit. Vil du have andre og eventuelt flere fag på dit hf-bevis, skal du afkrydse det nederste felt i skemaet nedenfor, hvor du også noterer de fag, du ønsker medtaget. Du skal være opmærksom på, at hvert fag kun kan medtages på et niveau på beviset.
Udfyld blanketten, du finder via linket nedenfor, og aflever den i administrationen.
Fordeling af karakterernes vægtning på hf-beviset
Fag på forskellige niveauer optræder med forskellig vægtning på eksamensbeviset på hf-enkeltfag.
Afsluttes et fag med flere karakterer, så skal vægtningen fordeles ligeligt.
Nedenfor kan du se et skema over vægtningen - skemaet er et udsnit (side 9) fra Krav til eksamensbeviser hørende til gymnasiereformen af 2017, som du finder som fuld pdf nedenfor.
Andre muligheder på hf
Bliv klar til en mellemlang videregående uddannelse?
Etårigt forløb målrettet din videre uddannelse.
En hf-overbygning, så du fx kan komme videre på UNI.
Læs hjemmefra med eksamen i Esbjerg.
Brug for fag eller karakterer til drømmeuddannelsen.
Økonomi
Generelt om priser på hf-enkeltfag
Der er forskellige regler for betaling for hf-enkeltfag. Det afhænger bl.a. af tidligere uddannelse og din alder.
Ud over betaling for fagene, kan du forvente deltagerbetaling på fx studieture og undervisningsmaterialer.
Særlige regler, hvis:
- du modtager aldersbetinget pension eller efterløn, og som ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet.
- du har en videregående uddannelse.
Læs mere om det længere nede på siden, hvor du også kan finde reglerne for SU.
Priser for hf-enkeltfag
Hvis du ikke har en kort- eller længerevarende udd. koster følgende fag 550,- kr. pr. fag:
- Billedkunst
- Biologi
- Dansk
- Design og arkitektur
- Engelsk
- Fysik
- Geografi
- Historie
- Idræt
- Kemi
- Matematik
- Musik
- Psykologi
- Religion
- Samfundsfag
Øvrige fag koster 1400,- kr. pr. fag.
Info om SU
På hvilke uddannelser er du berettiget SU?
På VUC kan SU være aktuel på:
- Avu: Almen Voksenuddannelse 9. /10. klasse
- Hf: Højere Forberedelses eksamen
Hvornår kan du søge?
Du kan tidligst søge SU, når du har fået besked om, at du er optaget på en uddannelse - og tidligst én måned før du ønsker SU fra. Du skal have betalt for din undervisning, inden du søger SU.
For at kunne modtage SU, skal du have mindst 23 lektioner pr. uge. Hvis du har hjemmeboende børn under syv år, kan du nøjes med 17 lektioner.
Kvartalet efter du er fyldt 18 år, kan du få SU til en ungdomsuddannelse, hvis du opfylder betingelserne for SU.
Er du under 20 år afhænger din SU bl.a. af dine forældres indkomst, indtil du fylder 20 år. Er du udeboende og under 20 år, skal du søge dispensation for at kunne modtage udeboende sats.
Vigtigt! Selvom du får dispensationen til udeboende sats, er du stadig afhængig af dine forældres indkomst.
Din SU forudsætter, at du skal være studieaktiv
Hjælp til ansøgning
Du kan gå ind på MinSU, hvor du finder mere om satser, lån og andre forhold, der har betydning for din SU.
Hvis du får brug for hjælp til at søge SU, kan du henvende dig til din SU-vejleder på dit uddannelsessted.
Statens Voksenuddannelsesstøtte
Reglerne for SVU - Statens Voksenuddannelses Støtte
Der kan ydes kursusgodtgørelse efter loven om SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte), hvilket svarer til 80 % af højeste dagpengesats. Modtager deltageren løn i arbejdstiden, tilgår SVU arbejdsgiveren.
SVU henvender sig til dem, der er i arbejde og/eller er kortuddannede. Der er flere forhold, der spiller ind, når du vil søge SVU. Kontakt uddannelsesvejledningen, hvis du ønsker vejledning og ansøgningsskema.
Du finder mere information om regler og praktiske spørgsmål på siden om "Statens Voksenuddannelses Støtte".
Forhøjet deltagerbetaling
Aldersbetinget pension, eller på efterløn
Priserne på vores fag er afhængige af, om du er pensionist, på en aldersbetinget pension, eller på efterløn uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Her vil der være et tillæg på yderligere 750 kr. pr. fag.
Dette gælder dog ikke, hvis du i forvejen skal betale fuld deltagerbetaling som følge af en videregående uddannelse, eller hvis du har haft en arbejdsmarkedstilknytning på mere end 8 timer om ugen i gennemsnit i de sidste 12 uger inden tilmelding.
Ved aldersbetinget pension forstås folkepension, tjenestemandspension, og lignende offentlige pensioner samt løbende udbetalinger fra private pensionsordninger.
Videregående uddannelse
Der er andre priser for dig, hvis du har en videregående uddannelse
Har du en kortere eller længerevarende videregående uddannelse (minimum bachelorniveau), skal du betale fuld deltagerbetaling. Se liste over gældende videregående uddannelser
Du kan finde de eksakte priser på fag via linket nedenfor (søg på avu eller hf)