Kursistrådet

Kursistrådet 2016/17

Kursistrådet består af kursister som har interesse i at være en del af et arbejde om skolens miljø og fælles arrangementer. Kursistrådets opgave er at repræsentere kursisterne og deres interesser.

Vi samarbejder med ledelsen om tiltag som kan forbedre skolen, ved bl.a. at have repræsentanter i skolens bestyrelse og i skolekulturudvalget. Kursistrådet er med til at afholde fredagscaféer, planlægge og afholde fester og andre arrangementer for skolens kurister. Vi arbejder på at efterkomme kursisternes ønsker, og vi prøver at opfylde dem på bedste vis.

Vi afholder forskellige arrangementer og har bl.a. i samarbejde med kantinen afholdt julefrokost, og i samarbejde med skolens ledelse, lærere og kantinen har vi afholdt en stor indvielses-/gallafest for at indvie vores nye flotte multisal og tilhørende bygning. Denne fest var en stor succes med både kåring af festens flotteste par, besøg af komiker Mick Øgendahl og bandet hit med 80’erne. Vi har også lavet nogle nye tiltag i forhold til vores fredagscaféer, som vi har rykket over i fællesarealerne i den nye opførte bygning.

Du kan sende forslag til kursistrådet via vores kontaktformular.  Vi er altid interesserede i indkomne forslag til arrangementer, og generelt om den daglige færden på VUC Vest.