16 Q: Ryste-sammen-tur på Fanø

16 Q: Ryste-sammen-tur på Fanø

16Q var mandag den 28. august på ryste-sammen-tur. Vi tog færgen til Fanø, hvor vi startede ud med en guidet bunkervandring. Jan fra Fanøs bunkerforening viste rundt og fortalte om bunkerne, og der var mulighed for at gå ind i nogle af dem og se, hvordan en bunker ser ud indefra.

Derefter samledes vi ved en stor shelter, hvor resten af dagen gik med at lave mad over bål. Der blev bagt snobrød og pandekager og tilberedt kyllingegryderet. 16Q er så heldige at have en uddannet kok i klassen, så der var garanti for god mad. Vi sluttede af med fællesspisning i det gode vejr, hvorefter turen gik tilbage til Esbjerg.