Indvielse og Gallafest 2015

Indvielse og Gallafest 2015

Som en perfekt afslutning på en travl dag, der om eftermiddagen bød på reception og officiel indvielse af Skolenes nye lokaler og nye multisal, havde vi på VUC Vest valgt valgt at invitere alle kursister og medarbejdere til et brag af en gallafest om aftenen. 

Knap 400 kursister og medarbejdere deltog og bidrog til en fantastisk stemning hele aftenen. Kursistrådet havde i løbet af aftenen arrangeret kåring af det flotteste par, men da flere af lærerne også kom i gallakjoler, valgte kursistrådet helt ekstraordinært også at kåre den flotteste lærer.

Rektor Frants Regel havde valgt at overraske medarbejdere og kursister med et stand-up show med Mick Øgendahl, og det faldt i rigtig god jord! Der blev grinet og hujet af de mange jokes, der gik lige til stregen. Kursisterne var ovenud begejstrede for Mick Øgendahl, og mange var ude at blive fotograferet eller tage selfies med den populære standupper.

Efter maden, - en treretters menu fra Den Røde Okse, gik partybandet Hit med 80’erne på scenen, og straks var dansegulvet fyldt med glade unge i deres flotteste skrud. At de kendte danske 80’er-klassikere, var noget fra deres læreres generation, holdt ikke kursisterne tilbage, og gulvet i den nye multisal blev i den grad indviet.