Under 25 år: Fra august ændrer dine muligheder sig på AVU, FVU og OBU.

Er du under 25 år...

Download nedenstående som faktaark

Fra august 2019 ændrer dine muligheder sig for at gå på VUC, hvis du er under 25 år.

Du vil fortsat kunne tage hf-enkeltfag og 2-årigt hf på VUC.

Dine muligheder for at følge ordblindeundervisning (OBU), Forberedende Voksenundervisning (FVU) og Almen Voksenuddannelse (avu) vil være anderledes.

DINE MULIGHEDER PÅ AVU, FVU OG OBU

Er du under 25 år, kan du stadig deltage, hvis du opfylder bare en af nedenstående betingelser:

  • Du er selvforsørgende eller er og bliver ved med at være i deltidsbeskæftigelse i mindst 20 timer om ugen.
  • Du er på barsel og ønsker at følge enkelte fag.

... eller særligt for AVU (9.- 10. klasse):

  • Du er i gang med en ungdomsuddannelse (fx KUU, EUD eller EGU), men har behov for supplerende fag.
  • Du har gennemført en ungdomsuddannelse (fx KUU,EUD eller EGU), men ønsker faglig opkvalificering.
  • Du tager hf-enkeltfag, men har behov for faglig opkvalificering inden for et enkelt avu-fag med undtagelse af følgende fag:
    • Dansk på basisniveau og på niveauerne G til D.
    • Dansk som andetsprog på basisniveau og på niveauerne G til D.

... eller særligt for FVU og OBU:

  • Du har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.
  • Du er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.
  • Du ikke tilbydes Forberedende Grunduddannelse (FGU) - fx hvis du først har brug for et intensivt OBU- eller FVU-forløb inden videre uddannelse.

Kontakt ellet book en vejleder

Book eller kontakt en uddannelsesvejleder
- hvis du ønsker at vide mere om dine muligheder
med uddannelse på VUC Vest

Kontakt vejledningen