Når huen passer
- Student 2-årigt hf 2019

24.06.2019

Når huen passer

Mandag d. 24. juni 2019 klokken 10 forlod Kim Christian Jensen eksaminationslokalet som VUC Vests første student på 2-årigt hf. En veloverstået danskeksamen var afslutning på Kims forløb her på institutionen.

Familie og venner stod spændte og ventede på ham, og det var en meget lykkelig og lettet elev, der modtog huen som det tydelige bevis på sin studentereksamen.

Traditionen tro overrakte vicerektor Frauke Siemer Jørgensen en buket til VUC Vests første student på 2-årigt hf, og det blev foreviget med et billede i det smukke solskinsvejr.

VUC Vest ønsker alle studenter tillykke med deres eksamen.