Mobning på de ­sociale medier ­på skoleskemaet

Mobning på de sociale medier på skoleskemaet

Hf-kursister fra VUC Vest i Vejen har undersøgt, hvordan bl.a. elever på flere skoler i Vejen Kommune oplever mobning på de sociale medier.

Hf-kursisterne har i fagene samfundsfag og engelsk arbejdet med et projekt om mobning på de sociale medier, og de har undersøgt, hvordan elever på udvalgte institutioner i Vejen Kommune oplever og håndterer mobning på de sociale medier.

”Vi valgte at sætte fokus på emnet ’Mobning på de sociale medier’, da kursisterne i engelsk var i gang med et forløb om opvækst. Og med særligt fokus på tab af barnets medfødte uskyld, syntes mobning desværre nærmest at være uomgængeligt. Såvel emnet som projektets anvendelsesorienterede karakter åbnede op for spændende tværfagligt samarbejde”, fortæller lærer Lisbeth Birkelund, og lærer Steffan Søbye uddyber: Det tværfaglige projekt giver kursisterne god mulighed for at anvende samfundsfaglige metoder og kunne reflektere over, hvordan disse kan anvendes i praksis. Samtidig giver det tværfaglige samarbejde et godt indblik i, hvordan fagene kan bidrage til vores kursisters verdensbillede og viser, at fagene kan anvendes i praksis”.  

Emma, Marlene og Helene, der alle har været med i projektet fortæller, at de alle er overraskede over, hvor mange der oplever mobning på de sociale medier, og Emma uddyber, at ”det har været rart, at vi har haft sådan en projektuge. Vi har fået lov til at arbejde i dybden med sådan et emne, og jeg er blevet overrasket over, hvor mange der er blevet udsat for mobning. Der var flere, end vi havde regnet med”.

Hvem mobber og hvem mobbes
Via spørgeskemaer blev udvalgte skoler (forskellige klassetrin) i Vejen Kommune spurgt om deres oplevelser i forhold til mobning.

Svarene giver bl.a. et klart billede af, at mange respondenter oplever, at der forekommer mobning på de sociale medier, men at meget få af de adspurgte selv mobber. Desuden viser undersøgelsen, at der er større sandsynlighed for, at kvinder bliver mobbet, og at det er grimt sprog i ’chatrooms’ og kommentarstrømme samt deling af private billeder uden samtykke, der fremhæves som de mest almindelige problemer, når det gælder online mobning.   

Blandt undersøgelsens deltagere var en stor del tosprogede elever, og i den forbindelse kom det frem, at kulturel baggrund spiller en markant rolle i forhold til, hvordan man opfatter og oplever mobning. Det viser sig, at mange ikke anser mobning for et problem, og et interessant fund er her, at begrebet mobning langt fra er en del af alle de adspurgte tosprogedes sproglige bevidsthed, da der ikke eksisterer en tilsvarende oversættelse på deres modersmål. Via uddybende samtaler på modersmål, og hvor engelsk fungerer som lingua franca, kommer hf-kursisterne Irsa og Rana frem til, at det også skyldes, at mange af de adspurgte har ting med i bagagen, som gør, at mobning som fænomen slet ikke er en del af deres virkelighed.

Undersøgelsen havde desuden som mål at klarlægge, hvor mange der egentlig har kendskab til deres skoles antimobbestrategi og dermed viden om, hvordan mobning skal håndteres og ikke mindst forebygges. Resultatet her var overraskende, som hf-kursist Charlotte sætter ord på: ”Vi blev overraskede over, hvor mange der egentlig ikke vidste, at der var en antimobbestrategi på deres skole”.

Hvordan undgår vi online mobning
Eleverne er gennem deres undersøgelse kommet frem til, at der er en generel opfattelse af, at det er nemmere at mobbe via de sociale medier, og at den bedste måde at håndtere online mobning på er at konfrontere dem, der mobber, i virkeligheden – og dermed komme væk fra de sociale medier. En anden løsning, der fremhæves er, at vi skal sørge for, at vi uddanner vores børn fra en ung alder til at være mere tolerante over for andre mennesker.

Men online mobning er en konstant risiko, da vi i denne moderne verden altid er forbundet til The World Wide Web gennem vores smartphones, computere, fjernsyn og meget mere.

Se resultater nedenfor.