Årets første student i Esbjerg

04.06.2018

Årets første student i Esbjerg

Mandag d. 4 juni 2018 kunne Charlotte Drachmann endelig sætte huen på hovedet og dermed fejre sin studentereksamen. På dagen overrakte vicerektor Frauke Siemer Jørgensen og uddannelsesvejleder Linda S. Lanther traditionen tro blomster til den første nyudsprungne student på VUC Vest.

Charlotte har igennem de seneste år sammenstykket en fuld hf via hf-enkeltfag - en fleksibel løsning, hvor man som enkeltfags-kursist kan følge et eller flere gymnasiale fag på samme tid. På denne måde har man mulighed for at vælge lige netop de fag, man mangler eller sammensætte en fleksibel fuld hf-eksamen i sit eget tempo - fx sideløbende med et arbejde.

VUC Vest ønsker Charlotte hjertelig tillykke.

   
Billede: Vicerektor Frauke Siemer Jørgensen (tv),  student Charlotte Drachmann og uddannelsesvejleder Linda S. Lanther (th)