Hold dig opdateret

28.04.2021

Vi følger myndighedernes anbefalinger i forhold til Corona/Covid-19 i Danmark. Du kan læse mere om, hvad vi gør her på skolen i vores FAQ og læse mere om sundhedsstyrelsens anbefalinger via linket.
COVID-19 INSTRUKSER
For at kunne deltage i undervisningen på VUC Vest, skal du følge de krav og retningslinjer skolen udstikker på baggrund af myndighedernes anbefalinger.

Læs mere om alle skolens regler og retningslinjer:
Studie-& ordensregler

Håndtering af smitte:

  • Uddannelsesinstitutioner kan afvise at modtage elever, der er testet positive for eller har symptomer på COVID-19.
  • Institutionen kan kun opfordre elever, kursister og deltagere, der er identificeret som nære kontakter, til at blive hjemme. Skolen vil ikke kunne afvise elever, kursister og deltagere, der ikke følger opfordringen og møder frem. Ligesom skolen heller ikke kan kræve, at eleven, kursisten og deltageren bliver hjemme. Hvis eleven ikke følger opfordringen om at blive hjemme, kan skolen ikke nægte eleven adgang til undervisning på institutionen.
  • Hvis en elev efterkommer institutionens opfordring til at blive hjemme, fordi eleven er nær kontakt til en smittet, kan uddannelsesinstitutionen tilbyde undervisning i form af fx hjemmeopgaver (men der er IKKE noget krav om ”nødundervisning”).

Spørgsmål og svar

  • Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får symptomer på Corona | Covid-19
    • Personen med symptomer på COVID-19 skal (ved mistanke om Covid-19) hurtigst muligt gå i selvisolation og blive testet med PCR.
    • Personer med symptomer holdes adskilt fra de øvrige elever/studerende og medarbejdere, indtil de kan hentes eller hjemsendes
    • Ved negativ PCR-test kan mistanken ophæves.
    • Personer, der er testet positiv med antigentest skal selvisolere indtil eventuel negativ opfølgende PCR-test.
  • Hvad er en nær kontakt, og hvad skal nære kontakter gøre?
    • Man er ikke nær kontakt, blot fordi man går i samme klasse, på samme hold eller lignende. Der skal foretages en konkret vurdering af den enkelte kontakt mellem den smittede person og den mulige nære kontakt.
    • Alle, der har været inden for 1 meter i mere end 15 minutter (f.eks. i samtale) med en, der har fået påvist SARS-CoV-2 regnes som nær kontakt
    • Generelt opfordres der til at nære kontakter går i selvisolation og blive testet på dag 4 og 6 efter kontakt med en smittet person.
    • Selvisolation kan undlades for personer, der er tidligere smittede eller færdigvaccinerede, men disse bør fortsat testes på dag 4 og 6. Det vil være den enkelte nære kontakts ansvar at oplyse institutionen om dette for at blive fritaget for hjemsendelse, f.eks. ved fremvisning af dokumentation for færdiggjort vaccination via f.eks. Sundhed.dk.
  • Hvad er reglerne, hvis jeg er vaccineret?

    Nære kontakter, der er færdigvaccineret, kan undlade at selvisolere sig, hvis de opfylder nedenstående kriterier:

    • Er færdigvaccineret (dvs. 14 dage efter sidste anbefalet vaccination - uanset vaccine)
    • Og er asymptomatisk (dvs. personen ikke har haft symptomer på COVID-19 siden eksponering)


    De skal PCR-testes 2 gange – på 4. og 6. dagen efter ”eksponering”.

  • Hvad er reglerne, hvis jeg IKKE er vaccineret?

    Når man identificeres som nær kontakt, skal man gå i selvisolation hurtigst muligt, hvis man ikke er færdigvaccineret eller tidligere smittet indenfor de sidste 12 måneder.

    Alle nære kontakter skal følge et fastlagt testprogram med to PCR-tests på hhv. dag 4. og dag 6. efter kontakt med den smittede.

    Selvisolationen for ikke vaccinerede eller tidligere smittede personer fastholdes indtil negativt svar på den sidste PCR test taget på 6. dagen efter sidste eksponering for smitte.

  • Hvad hvis jeg har haft kontakt med en smittet, men ikke er 'Nær kontakt'?
    • Personer, hvor risikoen for smitte er markant lavere end hos nære kontakter, men hvor det kan være hensigtsmæssig at teste. (Eksempelvis klassekammerater, kollegaer til et møde).
    • Det anbefales at personer, der er anden kontakt til den smittede hurtigst muligt får foretaget én test (enten PCR-test eller antigentest).
    • Personer, der er anden kontakt, skal ikke selvisolere, men anbefales at være opmærksomme på symptomer og kan med fordel begrænse antallet af personer, som han/hun ses med indtil svaret på testen
    • Personer der er anden kontakt anbefales at blive testet, uanset om de er vaccinerede eller tidligere smittede
  • Hvornår må jeg komme tilbage efter selvisolation?
    • Selvisolation ved positiv PCR-test kan ophæves:
      • 48 timer efter at personen ikke længere har symptomer, eller
      • 10 dage efter symptomstart, hvis vedkommende har haft to feberfrie dage, og har det betydeligt bedre. Det er acceptabelt med milde restsymptomer som let hoste eller tab af smags- og lugtesans, eller
      • 7 dage efter testen blev taget (ikke 7 dage efter modtaget testsvar) hvis man ikke har haft symptomer
  • Hvornår hjemsendes hele klasser?
    • Hjemsendelse af hele klasser/hold bør ikke ske på baggrund af enkelte smittetilfælde, heller ikke ved enkelte spredte smittetilfælde i flere klasser/hold på en uddannelsesinstitution.
    • Hjemsendelse af klasser/hold og lukning af dagtilbud/skoler/uddannelsesinstitutioner bør generelt kun ske i helt særlige tilfælde, som f.eks. kan være ved særligt store smitteudbrud på samme institution, ved ’superspredningsbegivenheder’, hvor 30-40 eller flere personer er blevet smittet ved samme begivenhed, ved smitteudbrud i institutioner eller områder med usædvanlig lav vaccinedækning samt ved udbrud med nye og særligt bekymrende varianter, som er endnu mere smitsomme eller sygdomsfremkaldende end aktuelt dominerende deltavariant

Med forbehold for ændringer. Opdateres løbende - senest opdateret 13.9.21.

Nye retningslinjer fra og med d. 10. september 2021, hvor COVID-19 ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom:

Skoler opfordres til at følge Sundhedsstyrelsen generelle anbefalinger om forebyggelse af smittespredning som beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning ’COVID-19: Forebyggelse af smittespredning’.

Sundhedsstyrelsens seks generelle råd er:

  • Bliv vaccineret
  • Bliv hjemme og bliv testet, hvis du får symptomer
  • Hold afstand
  • Luft ud og skab gennemtræk
  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  • Gør rent, særligt overflader som mange rører ved

Du kan læse om sundhedsstyrelsens anbefalinger på uddannelsesområdet her: Spørgsmål og svar om uddannelse - coronasmitte.dk og generelt på www.coronasmitte.dk 

Forebyg smitte